Mere om selvværd og livsenergi
I dag skinner solen og jeg bliver glad indeni, af at mærke varmen i kroppen, når solens stråler rammer mig. Jeg kan sidde helt stille. Stille på en måde, så mit hoved også er stille. Der er ingen tanker. Jeg sidder bare og bliver opslugt af varmen, stilheden og den lille boblende glæde, jeg mærker inden i. Boblerne der får mig til at føle, at alt er ok. Boblerne der giver mig et nærvær, ved det her nu. Det nu som bringer glæde ind, ved blot at trække vejret ind og mærke luften og duften.
Jeg har for lidt siden mediteret med fokus på mit hjerte og hvad der bringer det glæde. Jeg har brugt et apparat der hedder HeartMath imens, som målers stress tilstand i kroppen. I dag scorede jeg en coherence på 99 ud af 100. Så min maskine er enig med mig – jeg er så tæt på lykkelig, som jeg næsten kan blive! Det er ikke blot noget jeg bilder mig ind.
Faktisk er det lidt tankevækkende, for nyhederne er i dag fyld med oplysninger om hvor mange der er smittede med Coronavirus. En avis der sagtens kunne puffe til frygt, og ja jeg har mærket den og ved hvad frygt kan gøre.
Frygten kan slå mig ihjel!
Det lyder voldsomt, men jeg taler af erfaring. Måske ikke ihjel som død og borte, men ihjel på den måde, at livsglæden forsvinder og livet handler om overlevelse. Og jeg har været der. Helt bogstaveligt har jeg været der, hvor jeg ikke selv kunne trække vejret, men måtte i respirator til at hjælpe til. Jeg var kun 1½ år og mine forældre blev sendt hjem. Det gjorde man den gang.
Frygten tog fat i vores familie. Frygten for at miste. Min mor og far fik behov for at passe på mig. Det kunne jo ske igen. Jeg blev den, der skulle passes på. Jeg blev hende de betragtede som sart. Min storesøster havde ikke lyst til at gå på legeplads alene, men skulle lille jeg derned, var hun straks med, så hun kunne passe på mig.
Når en i en familie bliver ramt, bliver alle i familien ramt. Vi hænger jo sammen.
Jeg kan ikke tillade mig andet end at sige, at jeg på rigtig mange punkter har haft en lykkelig barndom. Og en ting er sikkert, mine forældre gjorde alt hvad de gjorde af et kærligt hjerte, med de bedste ønsker for mig.
Men frygten var i mig og blev en del af mig, både min egen, lægens der skulle redde mig, mine forældres og min søsters.
Vi har også talt om coronavirus her i hjemmet, og den frygt der er forbundet med den. Jeg mærkede den for et par dage siden og måtte erfare, at jeg manglede en anelse, for at kunne ligge frygten helt bag mig. Den dag mærkede jeg, at hvis jeg omgav mig med mennesker der levet i frygt, så bliver jeg kvalt. Sådan føles det – helt instinktivt røg jeg tilbage til min barndomserindring og sad fast i gammelt stof, som havde endnu et lag der skulle bearbejdes før det kunne slippe helt.
Så tak fordi du kom forbi den dag, frygt, og viste mig hvad jeg skulle tage mig af.
I den barndomsoplevelse og det, der lå før den, har der været stof til en del egen behandlinger. Såmænd både i det her liv og i tidligere liv. Både mine egne tidligere liv og i generationer tilbage. Egen behandlinger som i dag gør, at jeg står stærkt i mig selv.
Så tilbage til oplevelsen af glæde i kroppen.
Så hvordan får vi mere livsglæde ind i vores hverdag. Vi består af energi, og det er derfor jeg er optaget af, hvordan vi får positiv energi ind i kroppen. Hvordan vi får glade celler, der er positive – uanset om det regner, sner eller solen skinner fra en skyfri himmel.
Bruce Lipton der er cellebiolog, har forsket i netop dette. Følelsen af glæde og harmoni i kroppen hænger rigtig meget sammen med vores overbevisninger om os selv. Overbevisninger, som vi har fået op igennem vores opvækst. Men hvordan får vi taget os sammen til at få gjort noget ved det.
EFT og Matrix Reimprinting kan fjerne negative overbevisninger, og erstatte dem med langt sundere og realistiske overbevisninger. På den måde kan vi få langt gladere celler i kroppen.
Selv om vi ved det, så skal der energi og et vist form for overskud til at gå i gang med dette arbejde. Det er det, mange af mine klienter fortæller mig, at de igennem længere tid har overvejet, inden de kommer hos mig første gang.
Hvis du er blevet inspireret af min fortælling så ring til en uforpligtende snak på 42439052 – måske er jeg den der skal hjælpe dig videre til at stå stærkt i dig selv