Stress og angst
Stress
Kortvarig stress kan være positiv og nødvendig, og hjælpe os til at nå et mål, vi har sat os i livet. På den måde udvikler vi os og bliver glade og stolte af, hvad vi har opnået. Derefter forsvinder stressen, og vi finder tilbage til en god mental balance.
Langvarig stress derimod er skadelig for os, da den er en reaktion på omstændigheder i vores liv, som vi har svært ved at klare. Det kan være arbejdsmæssige opgaver, svære omstændigheder i familien, eller andre ting, der er blevet uoverskuelige.
I den situation begynder stressen at leve sit eget liv: tankerne kører i ring, du bliver måske glemsom, kortluntet, mentalt fraværende, kan ikke sove og glemmer at tage vare på dine egne behov.
Med EFT arbejder vi os ned til kernen af det, der har givet dig stress. Måske har du nogle gamle overbevisninger, der gør, at du stiller urealistiske krav til dig selv, måske synes du ikke, du er god nok – men hvis du bare gøre dig lidt mere umage,så…
Gennem processen vil du opleve, at dit nervesystem falder til ro, og at du begynder at få et anderledes syn på det, der er årsag til din stress, og du vil blive i stand til at møde livet og dets udfordringer med mere ro og balance, og du vil blive i stand til at passe bedre på dig selv.
Det er muligt at komme sig efter stress
Stress opstår over tid, og derfor kan det også tage tid at komme til bunds med stress. Men det er muligt. En EFT behandling hos mig starter med, at vi kigger på dine stressmønstre. Derefter arbejder vi os ned til roden af det, der måske i virkeligheden er årsag til din stress.
Stress kan føre til angst eller depression. I virkeligheden er det din intelligente krop, der fortæller dig, at det er på tide at stoppe op og kigge på det, der giver dig stress, så der kan komme balance i dit system.
Angst
Angst kan vise sig på mange måder:
Tandlægeskræk
Social angst
Eksamensangst
Præstationsangst og angsten for at lave fejl
Angst for steder og transportmidler
Panikangst
Generel angst
Angst for højder, vand eller ting, f.eks. fly, edderkopper, ell. Andet
Som det fremgår i eksemplerne har angst fokus på noget, der foregår uden for dig, og noget du vil undgå. For nogle mennesker er angst rettet mod et enkelt område af deres liv, mens det for andre er flere ting, der giver angst. Angst kan være meget lidelsesfuldt og ødelæggende for et menneskes livskvalitet.
Du kan vinde over din angst. Nogle angsttyper er forbavsende lette at slippe af med, andre skal have lidt mere tid. Gennem processen med EFT arbejder vi os ned til kernen af det, der oprindeligt har sat din angst i gang. På den måde neutraliseres energien, der ligger bag angsten, og du vil opleve at angsten slipper.