Farver og energi

Så har jeg igen været på farvekursus og lært en masse om hvad farver betyder, eller måske mere korrekt, kan betyde. For farver har en særlig betydning for os hver, og som regel er det ret ubevidst for os.

Hvordan påvirker farver os?
Farver er energi, og farver har en særlig lyd. Det lyder mærkeligt ikke? Men når vi lader vores intuition lede os, så ved vi godt, at vi har følelser forbundet til farver. Nogle giver os energi og andre ikke.

På kurset blev det meget tydeligt for mig, hvor forskelligt vi reagerer på farver, og hvordan farver kan hjælpe med at løsne og heale en følelse eller et traume op.
Nedenfor ser i mig få farveterapi på en følelse af vrede. Det, der er så mærkeligt, er, at når jeg fik flere farverflasker i spil, så forsvandt min vrede.
Det er svært at forklare logisk. Det bedste bud er, at farver er energivibrationer og i hver af vores celler er der energi. Det betyder at vores celler kommunikerer med farver. Traumer er ofte gemt i farver og ved at arbejde med farver, får vi adgang til vores traumer på en anden, og for nogle en mere let måde, end ved at tale/tænke sig ud af problemet.
Det var en utrolig inspirerende workshop, og lige nu overvejer jeg om det er tid at investere i nogle flasker med farver fra Colour Mirrors, og hvordan jeg kan udvide min brug af farver i mine behandlinger.