Du er mere værd end du tror
Kom og hør om min vej ud af lavt selvværd og lad dig blive inspireret.
Det er muligt at ændre! EFT og Matrix Reimprinting kan være den metode der hjælper dig af med dine negative tankemønstre, så du står stærkt i dig selv!
Jeg brænder for emnet, at føle sig god nok, da jeg selv i alt for mange år led af lavt selvværd. Derfor har jeg valgt, at når jeg i dag skal fortælle om, hvad jeg laver, så skal det være en del af min fortælling om, hvem jeg er.
Hvor ofte har jeg ikke tænkt, at det jeg formåede, ikke var godt nok. Oven i købet understeget med denne sætning inde i hovedet – hvor er du dum, Johanne. Eller folk har nok ikke lyst til at høre hvad jeg tænker, det er ikke interessant.
Faktisk var jeg så vant til den snak, at jeg ingen gang lagde mærke til den. Faktisk vidste jeg ikke selv, hvor lavt et selvværd jeg gik rundt med. Det mest komiske var, at mange andre så mig som stærk, for på nogle punkter var min selvtillid stor.
Jeg tror på de fleste mennesker kender til negative selvsnak, som vi desværre ofte byder os selv.
Faktisk vil vi sjældent være så modbydelige mod andre, som vi er ved os selv i vores negative selvsnak og det er tankevækkende.
Selv om jeg selv har været der og indimellem stadig lige er lidt på vej ud af det spor, så syntes jeg det er spild af liv. Liv der kunne være brugt på hyggelige ting, sjove ting, nænsomme ting, tænk hvis vi var lige så kærlige mod os selv, som vi er mod vores bedste ven.
Jeg er holdt op med at blive overrasket, når folk fortæller mig om deres inderste tanker, hvor elendigt de har det med sig selv, også selv om det hele ser ret godt ud, set udefra.
Jeg ved godt det kan virke provokerende at sige dette, men jeg tror på, at alle har muligheden for at være lykkelige og leve livet fuldt ud. Og indrømmet det lyder lidt floskelagtigt men ikke desto mindre er det rigtigt.
Jeg har selv arbejdet mig ud af lavt selvværd og ved derfor af egen erfaring, hvad der skal til for at slippe det. Om det magiske øjeblik, hvor energien skifter og som er drivet, hvor alting bliver lettere, sjovere, ubekymret og jeg ligefrem roser mig selv for det, som er mig lige nu – Det er værd at gå efter.
Jeg syntes det er vigtigt og vi fortjener det. Du fortjener det. Jeg brænder for at hjælpe dig og andre med at slippe af med blokeringer, så du kan leve dit liv fuldt ud.
Min påstand er, at alle vores blokeringer har sin rod tilbage fra før 7 års alderen, hvor vores primære livspræmisser blev dannet. Mønstre som blev skabt i relationer med andre. Ofte dem der står os nært. Ikke nødvendigvis fordi de har haft til hensigt at gøre os ondt, men fordi de ikke har vist bedre.Derfor er en stor del af mit arbejde også at hjælpe andre med deres relationer.
Det vil jeg gerne formidle videre til dig – derfor holder jeg et inspirerende oplæg om min vej ud af lavt selvværd den 30. April I Caféen Flow Living
Jeg bruger forskellige energipsykologiske teknikker, som alle handler om, at få blokeret energi til at slippe fri, så energien kommer i flow. Når energien er i flow og stabil så er det, det bliver magisk.
Jeg er af den overbevisning at alt er energi. Vores tanker, følelser og handlinger skaber den energi som gør os til dem vi er. Her er EFT og Matrix Reimprinting to helt unikke værktøj til at komme et lag dybere ned og give os de indsigter vi har brug for, for at slippe den energi der er forbundet med de begrænsende overbevisninger , der får at til ikke at føle os gode nok.
Mit udgangspunkt er, at alt er energi. Det handler om det energiskifte der skal til, for at du får det godt. EFT (Emotionel Friheds Teknik) er et simpelt og samtidig super effektivt værktøj til at slippe negative energi, ved at tappe på nogle nøje udvalgte akupunkturpunkter, som er stærkt stressreducerende.
Når jeg arbejder med Matrix Reimprinting, går vi ind og hjælper os selv, der i vores historier, hvor de negative overbevisninger opstod. Vi skal ind og hjælpe den lille (os selv) så den lille kan mestre situationen. Ofte har vi kun forstået en del af det, der er foregået, og det at se tingene i et større perspektiv, eller få sagt fra over for dem, der gjorde os ondt, kan skabe en stor forandring. Den eller de overbevisninger vi skabte på baggrund af den oplevelse, skal vi have ændret, således at vi bliver sat fri.
Sagt med andre ord. Vi skal ind og omprogrammere vores overbevisninger og de beslutninger vi har skabt på baggrund af negative oplevelser, så vi bliver frie af vore begrænsninger.
Nogle gange kan få behandlinger være nok, andre gange skal der mere til. Vi slipper nemlig ikke mere end vi er klar til. Og selv om det lyder vanvittigt, så kan vi holde fast på noget der negativt, fordi vi ubevidst tror på, at det er den måde vi passer på os selv.