Om Johanne Eis

Min største lektie her i livet har været i træde ind i mit lys og lade mig være centrum for mit liv.

Johanne Eis
Spirituel Livsskabelse

Min baggrund

At lære at være glad for at være det menneske jeg er i alle livets sammenhænge. Det betød at jeg skulle stå ud af overlevelse og ind i det livfulde liv.

I dag er jeg vild med at skabe bevidsthed om hvordan jeg har det, og hvordan jeg ønsker mit liv. Når jeg kender mit udgangspunkt, er det let at skabe forandring igennem healing og transformation, til den tilstand jeg ønsker.

Sådan har det ikke altid været. Meget i mit liv har foregået ubevidst da jeg lå i overhalingsbanen på motorvejen for overlevelse. Endda ret ubevidst.

En hård skilsmisse, satte gang i en voldsom retraumatisering og en gigantisk opvågning og i dag tør jeg godt sige at jeg elsker at leve og folde mig ud.

At stå rent som en lysende bevidsthed, det er jeg dedikeret til helt ned i mindste detalje – jeg elsker at se folk træde ind i deres lys og tage skridt til at stå i deres egen kraft.